Om os
Velkommen til In Vitro A/S – vi er din danske leverandør af laboratorieudstyr og forbrugsvarer og vi er specialister indenfor celledyrkning, herunder også 3D-celledyrkning. Derfor finder du også et af de største udvalg indenfor celledyrkningsplast og celledyrkningsmedier hos os.
Vores kunder er primært virksomheder og organisationer indenfor Life Science og bioteknologi og vi kender de fleste laboratorier i Danmark. Fra de private forskningsvirksomheder, offentlige forskningsinstitutter, hospitalslaboratorier til universitetslaboratorier.
Vi lægger stor vægt på, at du kan finde produkter, der passer til dine behov. Ligesom vi har et særligt blik på brugervenlighed og ergonomi, da vi ved, at det kan være fysisk belastende at tage hånd om alle arbejdsprocesser i et laboratorie.
Ligeledes har vi dedikeret os til i stigende grad at udvælge producenter og produkter, hvor miljø- og klimabelastningen i produktets livscyklus er forbedret og løbende bliver udviklet i en bæredygtig retning.
Som en del af vores miljø- og kvalitetspolitik, har vi et stærkt fokus på europæiske producenter. Det handler om at garantere den høje kvalitet, at minimere transport og sørge for leveringssikkerhed.
Vi lægger stor vægt på at repræsentere brands, som har en stærk miljø- og klimaprofil, som f.eks. Greiner Bio-One og AltemisLab
I Fredensborg har vi samlet alle kompetencer i In Vitro under ét tag, hvor kundeservice, indkøb, lager og marketing arbejder tæt sammen. Vores chauffører er stedkendte og står for at levere direkte til vores kunder i Storkøbenhavn.
Vi ved, hvor vigtigt det er for vores kunder at have tillid til det udstyr og de forbrugsvarer, de anvender i deres laboratorier. Derfor gør vi os umage med at udvælge produkter af høj kvalitet til fornuftige priser. De nye krav til klima- og miljøvenlige indkøb betyder, at vores kunder har nye behov, som vi tager seriøst. Vi vil gøre det nemmere at indkøbe bæredygtigt.
Kvalitets- og miljøledelse
Når du køber celledyrkningsmedier hos os, er du garanteret, at produkterne har en høj standard og er CE-mærket og IVD-certificeret, hvis krævet.
I 2022 blev In Vitro ISO-9001, ISO-14001 og ISO-13485 certificeret og vi er desuden registreret som distributør, fabrikant og importør hos Lægemiddelstyrelsen.
ISO 9001:2015-certificeringen betyder, at vi har et dokumenteret kvalitetsstyringssystem, der sikrer, at vi håndterer produkter og processer i henhold til gældende regler.
ISO 14001:2015-certificeringen betyder, at vi tager ansvar for en bæredygtig udvikling og kontinuerligt arbejder på at reducere vores miljø- og klimapåvirkning.