Guide rør & centrifugerør
Guide rør & centrifugerør
Her finder du en oversigt over rør til pipettering, prøveindsamling, analyse, centrifugering, transport og opbevaring af faste eller flydende prøver. Det er lige før, der findes en jungle af rør at vælge imellem og vi vil gerne gøre det lettere for dig at vælge de rør, der passer til lige dine behov.
Mens nogle rør er designet til almindelig brug, er andre designet til specifikke anvendelser med forskellige udformninger og attributter, der passer til forskellige applikationer. Vælg for eksempel mellem F-bund (flad), U-bund (rund) og V-bund (konisk/spids). Med eller uden skørt (ståring) og steril eller ikke-steril.
For at skabe overblik har vi delt rør op i centrifugerør, separationsrør, PCR-rør, cryorør, cluster tubes (rør på strips), rør til indstiksprop samt rør med og uden skruelåg, herunder også mikrorør, opbevaringsrør og prøverør. Vi fører et bredt og omfangsrigt udvalg af kvalitetsrør fra Greiner Bio-One, Alpha Laboratories, Ratiolab, Simport Scientific, Corning, Brand og Scientific Specialties.
Vi har et erfarent og dedikeret team af specialister, der er tilgængelige for at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde de rette rør.

Centrifugerør
Her finder du et udvalg af centrifugerør i PP og PS fra Greiner Bio-One, Brand, Alpha Laboratories, Corning og Ratiolab. Centrifugerør er specielt konstrueret til at modstå meget høje relative centrifugalkræfter (RCF), nogle typer kan centrifugeres helt op til 20.000 x G (RCF). Centrifugerør har dokumentation for, at de kan tåle centrifugering og hvor mange x G (RCF), de kan tåle.
Du kan bl.a. vælge mellem centrifugerør og mikro-centrifugerør med V-bund og U-bund, med og uden skørt samt med og uden graduering og skrivefelt.
Centrifugerør fås i forskellige volumener fra 1,5 til 50 ml.

Separationsrør
Her finder du et udvalg af separationsrør, der er designet til at adskille forskellige komponenter i en biologisk prøve ved hjælp af centrifugering. De bruges bl.a. til at isolere celler, proteiner, RNA eller DNA fra en biologisk prøve, så de derefter kan undersøges selektivt. Adskillelse af celler ved tæthedsgradient-centrifugering har vist sig at være den mest anvendte metode.
Greiner Bio-One's Leucosep-rør muliggør hurtig og effektiv isolering af leukocytter og perifere mononukleære celler (såkaldte PBMC'er) fra humant fuldblod og knoglemarv ved hjælp af tæthedsgradientcentrifugering. Leucosep kan bruges i kombination med alle gængse separationsmedier til PBMC-separation. Disse rør kan også bruges til at isolere andre celletyper, afhængigt af typen af separator-gel, der bliver anvendt.
Greiner Bio-One's OncoQuick®-rør er et let-anvendeligt, hurtigt og effektivt system til berigelse af cirkulerende tumorceller, der frigives til blodet af en solid epiteltumor eller malignt melanom. OncoQuick® kombinerer fordelene ved celleadskillelse ved densitetsgradientcentrifugering (hurtig, reproducerbar og omkostningseffektiv) med genvindingshastigheder, der er sammenlignelige med immunobead-metoder.

Cryorør
Når du vælger cryorør, er det vigtigt, at du vurderer alle de faktorer, der kan påvirke opbevaringen og håndteringen af dine prøver. Skal dine cryorør være IVD? Hvor nemt skal det være at finde dine prøver? Har du brug for at kunne spore rack og rør med 1D og 2D- scannere?
Vi fører et bredt udvalg af cryorør uden stregkoder fra førende brands som Greiner Bio-One, Alpha Laboratories, AltemisLab, Scientific Specialties og IVUS. Cryorør er designet til kort- og langtidsopbevaring og tåler ned til -196°C. Fås fra 0,5 til 10 ml med indvendig, udvendigt eller uden gevind samt med og uden graduering og skrivefelt. Det er desuden muligt at få cryorør uden koder til 96-SBS-format.
Her finder du også et udvalg af cryorør med stregkoder, som lineære stregkoder og 2D- DataMatrix-stregkoder (121°C til -196°C) samt cryo biobanking rør (-20°C til -80°C), som alle lever op til ECC 200-standarden. Vælg mellem løse cryorør og cryorør i racks, der lever op til Internationale SLAS/ANSI-standarder.
Cryorør er det rette valg til nedfrysning ned til -196 °C. Skal prøven imidlertid kun fryses ned til omkring -80 °C, kan et biobanking-rør eller mikrorør med O-ring være et bedre valg.

PCR-rør
Her finder du et stort udvalg af PCR-rør fra førende mærker som Alpha Laboratories, Greiner Bio-One, Scientific Specialties og Simport Scientific.
PCR-rør fås som enkeltrør og som strips PCR-kæder med og uden vedhængte låg. De er velegnede til realtid / kvantitativ PCR og kompatibel med de fleste PCR-thermocyclere.
Vælg mellem PCR-rør, PCR-rør 8-strips og PCR-rør 12-strips i flere modeller, størrelser og lågtyper, der passer til netop dine PCR-opgaver.
Vi har 0,2 og 0,5 ml PCR-rør med og uden snaplåg, med buet/hvælvet og fladt låg. Du finder også dobbeltfarvede optiske klare låg, hvor fluorescenssignalet er uhæmmet for optimal qPCR-ydelse.
De fleste PCR-rør har ultratynde vægge for optimal varmeoverførsel, som samtidig er stærke nok til at forhindre knusning. PCR-rør kan vælges i flere farver for nem organisering,

Cluster tubes (rør på strips)
Cluster Tubes bliver og kaldt "Bullet Tubes" og er ideelle til flowcytometri, opbevaring, fortynding, blanding, høst, dyrkningsassays og screening. Du kan få cluster tubes som enkelt tør og som rør på strips med og uden låg samt med og uden rack.

Rør med og uden skruelåg
Vi tilbyder polypropylen og polystyren rør med skruelåg i størrelser fra 3,5 ml til 120 ml. Rørene har spids, rund eller flad bund, skrivefelt og graduering.
Rund- eller spidsbundsrør har en ståring til at stå stabilt. De er ideelle til prøveopbevaring og nedfrysning. Ventilerbare rør med 2 positioner giver mulighed for at indstille låget til åben eller lukket position.

Indstikspropper til rør
Til rør uden gevind kan du bruge forskellige typer propper til at lukke røret til. Her kan du finde et bredt udvalg af propper til rør. Alt fra universal låg, VacuCap, skumprop, grip stoppers til cap locks til mikrorør.
Hvorfor købe rør hos In Vitro A/S?
Vi er en dansk leverandør af certificeret laboratorieudstyr og forbrugsvarer. Når du køber celledyrkningsmedier hos os, er du garanteret, at produkterne har en høj standard og er CE-mærket og IVD-certificeret, hvis krævet. Vi er ISO-9001, ISO-14001 og ISO-13485 certificeret og registreret som distributør, fabrikant og importør hos Lægemiddelstyrelsen.
Vi lægger stor vægt på, at du kan finde produkter, der passer til dine behov. Ligeledes har vi dedikeret os til i stigende grad at udvælge produkter, hvor miljø- og klimabelastningen i produktets livscyklus er forbedret og løbende bliver udviklet i en bæredygtig retning.
Sidst men ikke mindst har vi et særligt blik på brugervenlighed og ergonomi, da vi ved, at det kan være fysisk belastende at tage hånd om alle arbejdsprocesser i et laboratorie.
Kan vi hjælpe dig?
Hold dig ikke tilbage. Vores kundeservice er åben kl. 8.00 til 16.00 (fredag 8.00 til 15.00).