Guide pipettering
Guide pipettering
For at opnå ensartede og reproducerbare resultater, når du håndterer væsker i laboratoriet, er pålidelige dispensere og pipettespidser afgørende. Med de rette pipetteringsløsninger kan du opnå maksimal præcision samtidig med, at du reducerer forbruget af både reagenser og tid. Det er også afgørende for den daglige laboratorierutine, at de værktøjer du anvender til pipettering, er så ergonomiske og brugervenlige som muligt for at mindske arbejdsskader.
Her finder du et bredt udvalg af pipettespidser og forskellige typer pipetter til væske-dispensering fra førende brands, som Alpha Laboratories, Greiner Bio-One, Ratiolab, Socorex og Brand.
Vi har et erfarent og dedikeret team af specialister, der er tilgængelige for at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig med at vælge de rigtige pipetteringsprodukter til dine behov.
Kan vi hjælpe dig?
Hold dig ikke tilbage. Vores kundeservice er åben kl. 8.00 til 16.00 (fredag 8.00 til 15.00).

Engangspipetter
Her finder du et praktisk udvalg af sterile og ikke-sterile engangspipetter, som Pasteur pipetter, aspirationspipetter og volumetriske pipetter. Når der er brug for dispensering eller pipettering med ekstra stor nøjagtighed er Serologiske pipetter også kaldet stangpipetter og målepipetter det ideelle valg.

Mikropipetter mekaniske
Disse pipetter betjenes ved hjælp af manuelle tryk , der udløser et stempel. Det er præcisionspipetter, som bruges til at måle og overføre små volumener af væsker. De er designet til at være meget nøjagtige og præcise, og kan normalt måle volumener på mellem 0,1 og 1000 mikroliter (µl). Mikropipetter fås i enkeltkanals og multikanals varianter og der findes autoklaverbare mikropipetter.
Enkeltkanalspipetter anvendes primært i laboratorier, der udfører forskning inden for molekylærbiologi, mikrobiologi, immunologi, cellekultur, analytisk kemi, biokemi og genetik.
Multikanalspipetter
kan overføre væske til flere prøver på én gang og er derfor nyttige til høj gennemstrømning, som ELISA (diagnostisk test), molekylær screening, kinetiske studier og DNA-amplifikationer samt til at øge produktiviteten i laboratoriet.

Mikropipetter elektroniske
De elektroniske mikropipetter er automatiserede og bruger elektronisk styring for at præcisere
og automatisere pipetteringsprocessen.
Opsugning og dispensering af væske udføres ved hjælp af 'one-touch'-knapper i stedet for manuel tryk for frigivelse af et stempel, som i de mekaniske modeller. Elektroniske pipetter giver mulighed for nøjagtig og gentagelig måling af volumen, og kan programmere flere pipetteringsprotokoller, såsom gentagne pipetteringer og seriel fortynding.
Elektroniske pipetter har typisk flere forskellige funktioner,
såsom justering af pipetteringshastighed, kalibrering af volumen og evnen til
at lagre og hente protokoller, som er særligt anvendeligt indenfor f.eks. biokemi, molekylærbiologi, kemi og medicin.
Der er to hovedtyper af elektroniske pipetter: enkeltkanals- og multikanalspipetter.
Enkeltkanalspipetter kan måle og dispensere en enkelt prøve ad gangen og har normalt en kapacitet på mellem 0,1 μl og 10 ml.
Multikanalspipetter kan måle og dispensere flere prøver på
samme tid, og findes typisk i varianter med 8 eller 12 kanaler. Dette giver
mulighed for en højere gennemstrømning af prøver i laboratoriet og kan spare
tid og reducere risikoen for fejl.

Repetitive pipetter
Her finder du et mindre udvalg af mekaniske og elektroniske repetitive pipette til effektiv dispensering af lange serier. En "repeat pipette" tillader gentagne dispenseringer af samme mængde væske i flere rør eller brønde uden behov for at suge mere væske mellem hver gentagelse. Det mindsker arbejdsbyrden og minimerer risikoen for kontaminering.

Dispensere & Bottle (top) dispensere
Disse pipetter kan dispensere en præcist målt mængde væske gentagne gange, og er derfor nyttige til f.eks. cellekulturer eller andre gentagne eksperimenter.
Bottle-dispenser til sikker håndtering af reagenser, tilpasset til opbevaring i køleskab samt opvarmning i vandbad.
Bottle-top-dispensere er væskeafmålingsinstrumenter, der fastgøres til toppen af flaskerne for at tillade sikker og reproducerbar fordeling af væske uden forurening. Bottle-top-dispensere skal vælges på basis af topdiameter, materiale (for at sikre kemisk kompatibilitet) og det volumeninterval, der skal afmåles.

Pipettespidser
De fleste pipettespidser er fremstillet af højkvalitets polypropylen (PP) for optimal ydeevne og pasform. Volumenområdet strækker sig fra 10 µl til 1250 µl. Til genvinding af helt små prøve-volumener findes der en 10 µl forlænget pipettespids fra Greiner Bio-One.
Her finder du alt fra gel-spidser, Kapillarspidser, pipettespidser med og uden filter, pipettespidser med lav retention, refill-spidser, robot-spidser samt æsker til pipettespidser.
Pipettespidserne har en universel pasform og er kompatible med de fleste udbredte pipetter.

Reservoirs
Disse reservoirs er designet til at gøre pipetteringsprocessen mere effektiv og præcis ved at holde større mængder af prøver i en central position, og samtidig sikre, at alle prøver opbevares separat for at undgå kontaminering.
Vores sortiment af reservoirs til pipettering er fremstillet af høj kvalitetsmaterialer, der sikrer en stabil og pålidelig pipetteringsoplevelse. Med forskellige størrelser og designs, kan vores reservoirs tilpasses til en bred vifte af laboratoriebehov og prøvevolumener.
Hvorfor købe udstyr til pipettering hos In Vitro A/S?
Vi er en dansk leverandør af certificeret laboratorieudstyr og forbrugsvarer. Når du køber udstyr til pipettering hos os, er du garanteret, at produkterne har en høj standard og er CE-mærket og IVD-certificeret, hvis krævet. Vi er ISO-9001, ISO-14001 og ISO-13485 certificeret og registreret som distributør, fabrikant og importør hos Lægemiddelstyrelsen.
Vi lægger stor vægt på, at du kan finde produkter, der passer til dine behov. Vores sortiment af pipetter er bredt og omfatter bl.a. Pasteur pipetter, Serologiske pipetter, overførsels-pipetter, stråpipetter og mikropipetter.
Ligeledes har vi dedikeret os til i stigende grad at udvælge produkter, hvor miljø- og klimabelastningen i produktets livscyklus er forbedret og løbende bliver udviklet i en bæredygtig retning. Sidst men ikke mindst har vi et særligt blik på brugervenlighed og ergonomi, da vi ved, at det kan være fysisk belastende at tage hånd om alle arbejdsprocesser i et laboratorie.